Psykologien bag

Her har jeg samlet de væsentligste betragtninger omkring mit teoretiske og akademiske ståsted og udgangspunkt for mit arbejde. De psykologiske retninger, som er de vigtigste inspirationskilder er: Humanistisk og eksistentiel psykologi, positiv psykologi og kognitiv psykologi.

Humanistisk og eksistentiel psykologi 

Den humanistiske psykologi også kaldet ”den tredje kraft” opstod som modstykke til  behaviorisme og psykoanalysen. De humanistiske psykologer er optaget af menneskets oplevelser, værdier, søgen efter mening, stræben efter mål og hvad der skal ske i fremtiden.

En af de ledende skikkelser, den amerikanske psykolog Carl Rogers mente, at mennesket af natur er godt og har en iboende tendens til at søge efter at udvikle og ”aktualisere” sig selv i den mest positive, konstruktive, kreative, og sociale retning.

Hans udgangspunkt var, at mennesker kan forstås, når de deler deres indre oplevelsesverden med et andet menneske, som møder dem med ubetinget accept og empatisk forståelse. Og at ethvert menneske har tilstrækkelige evner til kompetent at håndtere de udfordringer, de møder i livet. Dette menneskesyn deler jeg med de humanistiske psykologer.

Både humanistisk og eksistentiel psykologi, repræsenteret ved bl.a. Jean-Paul Sartre og Victor E. Frankl, er kendetegnet ved, at opfatte mennesket som frit til at vælge i kraft af dets vilje og bevidsthed. Det vil sige, at uanset hvilke påvirkninger du udsættes for i livet, har du mulighed for at sige til eller fra og er ansvarlig for at skabe dit eget liv. Det er præcis min grundlæggende holdning, når jeg møder mine kunder; at insistere på, at ansvaret for at påvirke og ændre din situation altid ligger hos dig selv.

Med dette menneskesyn følger også en stor ydmyghed. Det betyder, at mit udgangspunkt altid er, at de mennesker jeg møder som coach, selv ved bedst. De ved, hvad der foregår i deres indre univers og som coach er det min opgave at støtte dem med at opdage og bevidstgøre, hvad der allerede er potentielt iboende i dem. Derfor bliver Søren Kierkegaards berømte citat en vigtig ledetråd i mit arbejde:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Behovspyramiden

En anden vigtig humanistisk psykolog Abraham Maslows bidrager med teorien om behovspyramiden, som er en dynamisk og hierarkisk pyramidemodel bestående af 5 niveauer af menneskelige behov.

Mennesker motiveres hen i mod at få opfyldt deres grundlæggende behov f.eks. mad, sikkerhed og kærlighed. Når disse er opfyldt kan de bevæge sig videre til udviklingsbehovene som f.eks. selvrealisering.

Alle mennesker har kapaciteten og lysten til at realisere sig selv. Udfordringen er, at udviklingen ofte forstyrres af grundlæggende behov, som først skal opfyldes. Vi motiveres med andre ord ikke til at tænke på personlig selvudvikling og selvrealisering, hvis vores maver er tomme. De menneskelige behov og deres sammenhæng med vores følelser og prioriteter i livet er endnu et afgørende fokus, når jeg møder mine kunder både, når det gælder mediation / konfliktmægling og coaching.

Ikkevoldelig kommunikation (IVK)

Både Carl Rogers og Abraham Maslow inspirerede den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg til at udvikle teorien om Compassionate/ Nonviolent Communication. På dansk kaldes metoden Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) eller girafsprog.

Ikkevoldelig Kommunikation handler om følelser og behov. Følelser og behov hænger tæt sammen, dvs. når vi f.eks. føler tørst, har vi behov for noget at drikke, når vi føler os sårede har vi brug for omsorg etc.

IVK handler om at få kontakt til følelser og behov både hos sig selv og andre mennesker. Den styrker os i at blive bevidste om vores intentioner med det vi siger og gør samt at udtrykke vores følelser, behov og hvad vi har brug for.

Rosenberg opererer med samme præmis, som de øvrige humanistiske psykologer, nemlig at vi som mennesker altid har valgmuligheder og at det er muligt at blive mere bevidste om os selv og vores intentioner bag vores handlinger.

IVK er en effektiv metode til at træne empati, fordi forståelsen af hvordan vores følelser hænger sammen med menneskelige behov i os selv, hjælper os til at forbinde os med det genkendelige menneskelige i andre.

Samtidig er det en model, som hjælper os til at forstå, at vores behov kan mødes på mange forskellige måder, hvilket gør det nemmere at finde løsninger, som er tilfredsstiller alles behov. Dette betyder at, IVK er en uovertruffen metode at arbejde med som mediator /konfliktmægler, når mennesker skal have genoprettet en empatisk og respektfuld dialog.

Positiv psykologi

Positiv psykologi bygger videre på humanistisk psykologi og tillægger mennesket samme evne til selv at kunne vælge og træffe valg. Positiv psykologi fokuserer på, hvordan mennesker trives bedst og hvordan de selv kan skabe gode vilkår for sig selv og sine omgivelser.

Den fokuserer på styrkerne og mulighederne hos mennesker. Positiv psykologi afviser ikke, at der er udfordringer og sygdom i livet, blot er udgangspunktet et ressourcefuldt syn på mennesker, altså på, hvad der er muligt her og nu og i fremtiden.

Styrker

Positiv psykologi fokuserer således på, vigtigheden af at identificere, opbygge og vikle vores iboende styrker, som ligger tæt op af personlighedsbegrebet. Vores vigtigste styrker hjælper os til at håndtere livet, når vi møder udfordringer.

Hvis vi handler på baggrund af vores styrker er vi indre motiveret og vi føler os kompetente og jo mere du er indre motiveret desto bedre lykkes du. Er du nysgerrig efter at vide mere om dine styrker, kan du tage en gratis test her: www.viame.org/

I positiv psykologi accepterer man neuropsykologiens forskning, som peger på, at mennesket fødes med en slags kemisk bestemt grundstemning. Vi er ca. 50% biologi og genetik og så er der ca. 50% vi selv kan påvirke og udvikle.

Mennesket har altså stor frihed til at engagere sig i meningsfulde aktiviteter her og nu samt frihed til eksistentielt og socialt at engagere sig i et større, mere langsigtet og meningsfuldt perspektiv.

Positiv psykologi engagerer sig netop i, hvordan vi kan udvikle og arbejde med de 50 % og få det bedste ud af vores potentialer som mennesker.

Flow

En af de psykologer som har bidraget væsentligt til forståelsen af, hvad der skal til for, at mennesker trives med gode og positive oplevelser, er den ungarske psykologiprofessor Mihalyi Csikszentmihalyi, som har udviklet teorien om Flow- optimaloplevelses psykologi.

Flow er betegnelsen for en positiv mental tilstand, som er kendetegnet ved koncentration, engagement og fordybelse. Når du er i flow, er din opmærksomhed fokuseret på en bestemt aktivitet og din fornemmelse for tid forsvinder.

At være i flow modvirker stress, fremmer indlæring og udvikling, styrker kreativitet og selvværdet. Det øger den mentale robusthed og det er fysiologisk set så sundt, at vi kan måle det i kroppen. Det er en tilstand som minder om mindfulness og meditation.

I mine karrierecoachinger giver det især god mening at arbejde med flow-teorien. Rigtig mange mennesker opdager i mine sessioner, at de i mange år ikke har været i flow på deres job. Det betyder, at de ikke trives enten fordi de keder sig, er for stressede eller fordi de simpelthen har glemt, hvad der gør dem glade og hvad de er rigtig gode til. At opdage hvor flowtilstandene kan genfindes, er en stor øjenåbner for de fleste.

Negativitetsbias

Positiv psykologi tager også fat på de udfordringer, der er i forhold til at skabe den rette mængde flow i vores liv. En af dem handler om, at vi er født med en negativitetsbias, som har evolutionære rødder.

Vores hjerne belønner os for at holde fokus på overlevelse og frygte det værste hele tiden. Menneskets hjerne som homo sapiens har ifølge psykolog og lektor ved Århus Universitet, Hans Henrik Knoop ikke forandret sig de sidste 13.000 år, så vores hjerne er stadig default optaget at være bekymret for at overleve og for fremtiden. Hjenen vil altså hellere koncentrere sig om, hvorvidt der sidder en sabeltiger i busken end på at tænke gode tanker og bevidst opsøge flow-tilstande.

Du skal derfor finde måder at deale med denne negativitetsbias på. Det negative fylder mere og vi skal aktivt gøre noget for at kultivere positive følelser og tanker og bringe det gode ind i livet.

Jo mere vi kommer under pres desto mere mister vi den lette adgang til de positive følelser som glæde, taknemmelighed, sindsro, engagement, nysgerrighed, håb, inspiration. De negative følelser skaber tunnelsyn og de positive følelser udvider og åbner vores tanke- og handlemuligheder.

Positivitetskvotient

Der skal altså arbejdes for at undgå tunnelsynet. Den anerkendte amerikanske psykolog Barbara Fredrickson står bag den evidensbaserede positivitetskvotient (The Positivity Ratio) som lyder 3:1. Det betyder, at der skal 3 positive følelser til for at opveje 1 negativ følelse. Formår du at balancere dette forhold udvikles og blomstrer du, hvis ikke sidder du nemt fast i negative tanker og følelser med manglende trivsel til følge. Det betyder, at en stor del af mine møder med mennesker handler om, hvordan de med små praksisser, kan flytte fokus fra bekymringer til muligheder og udvikling.

Kognitiv psykologi

Følelser er afledt af tanker, så når vi har flere positive tanker ændrer vores følelser sig og perspektivet bliver åbnet. Den kognitive psykologi handler bl.a. om hvordan du kan ændre negative tankefælder dvs. kognitive forvrængninger af virkeligheden f.eks. fortolkninger og forhastede konklusioner, tunnelsyn, forstørrelser/formindskelser, selvbebrejdelser, blame game, overgeneralisering, tankelæsning.

Hvis du skal gøre noget ved dine automatiske negative tanker, skal du først og fremmest begynde at observere og iagttage hvornår og hvad vi tænker. Dernæst bliver det nemmere at stoppe op og erstatte tankerne med mere positive og mere støttende tanker i stedet. Det er præcis, hvad det kognitive element i min coaching handler om. Du vil derfor opleve at skulle arbejde med at ændre dine tankemønstre imellem sessionerne med mig.